ratebeer

Kongebryg Frederik d. 9. South

Kongebryg
Næstved, Denmark
Beer style: IPA
Ref: ratebeer.com Apr2024

Common descriptors are
Kongebryg Frederik den 9. South 5,5 % Frederik den 9. (Sømandskongen)(11. marts 1899 – 14. januar 1972). Kongen blev som ganske lille sat i sving på dækket af Dannebrogs kaptajn. Skibet skulle jo skures og messingen skulle pudses, så det var en majestæt værdigt. Frederik nød det fysiske arbejde som et tiltrængt afbræk i livet. Her kunne han føle sig fri. Denne smag for søen fik fat i den unge knægts sjæl og om aftenen så familien ham tit spejde fra sit værelse på Amalienborg ned mod havnen, hvor alle de store barks lossede deres last. Frederik gennemførte Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter. Dette var vigtigt for både ham og hans far. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden, Søhunden, og som den første konge siden Christian den 4. kunne den unge mand føre skib til stor glæde for sine underordnede søfolk, der altid med stor iver stak til søs med kongen. I 1945 blev Frederik udnævnt til kontreadmiral. Frederik kunne slukøret konstatere, at når man var admiral havde man intet skib, men kun et skrivebord. Så når han så sit snit, stod han igen til søs. I sin nytårstale huskede kongen altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. Frederik var altid en konge af folket og en konge af søen. I forsommeren 1939 rejste Frederik verden rundt og tog disse 4 nye humletyper med hjem. Denne IPA-serie er tørhumlet med hver sin type humle, denne med fransk Triskel humle, men ellers er øllet brygget helt ens!