Årets nye danske øl - hvad synes du?

Reads 27638 • Replies 184 • Started Monday, January 9, 2012 12:11:41 PM CT

The forums you're viewing are the static, archived version. You won't be able to post or reply here.
Our new, modern forums are here:
RateBeer Forums

Thread Frozen

Message FrumptyDumpty 02:23 Sat 2/25/2012 Originally posted by Dedollewaitor More like 3-5 %. Well I think it depends. If you say breweries with a physical brewhouse then it is probably a really low number. IF you include gold diggers the number goes higher but not by a giant amount.
Message Christian beers 17559 º places 278 º 03:05 Sat 2/25/2012 Jeg er bange for at Hr. og Fru Danmark bedre kan lide diacetyl end humle...
Message Jeppe beers 2634 º places 84 º 03:20 Sat 2/25/2012 Originally posted by Christian Jeg er bange for at Hr. og Fru Danmark bedre kan lide diacetyl end humle... haha

Message Forsberg_dk beers 258 º places 15 º 04:15 Sat 2/25/2012 Originally posted by Christian Jeg er bange for at Hr. og Fru Danmark bedre kan lide diacetyl end humle... Heh men jeg er nu ligeså bange for, at de slet ikke kan smage diacytyl selv i store mængder og derfor slipper bryggerier af sted med ellers utilgivelige fejl . 10% would equate 12 breweries and if you include the phantom´s thats gotta be possible to find. Quick brainstorm of my own: Mikkeller, Amager, Ewil Twin, Fanø, Beer Here, Nørrebro, Hornbeer, Xbeerment, hmm thats eight and I am stuck without looking anyone up .
Message yngwie P beers 23131 º places 414 º 04:49 Sat 2/25/2012 Bøgedal
Message Christian beers 17559 º places 278 º 05:14 Sat 2/25/2012 Originally posted by Forsberg_dk Heh men jeg er nu ligeså bange for, at de slet ikke kan smage diacytyl selv i store mængder og derfor slipper bryggerier af sted med ellers utilgivelige fejl . De kender ikke ordet diacetyl, men de må jo kunne smage det der nu engang er i glasset, og synes om det. Diacetyl er sødt og karamelagtigt og dækker over den grimme bitre smag af humle.
Message MPA beers 1443 º places 6 º 08:09 Sat 2/25/2012 Originally posted by Christian Originally posted by Forsberg_dk Heh men jeg er nu ligeså bange for, at de slet ikke kan smage diacytyl selv i store mængder og derfor slipper bryggerier af sted med ellers utilgivelige fejl . De kender ikke ordet diacetyl, men de må jo kunne smage det der nu engang er i glasset, og synes om det. Diacetyl er sødt og karamelagtigt og dækker over den grimme bitre smag af humle. Dagen før mit bryllup for en slat år siden, bad jeg min far og min svigerfar, der lige havde mødt hinanden en halv time forinden, om at køre fadøl gennem hanen på anlægget, til der ikke var mere skum, mens jeg selv tog ud og skaffede nogle remedier. Da jeg kom tilbage, skummede øllet fortsat, men de havde tappet en kande, som de sad og delte. Den kommenterede de med roser, men jeg undrede mig over den manglende løsning med skummet, og en næse ned i kanden afslørede den tydelige infektion. Jeg smagte sågar på det og var fuld af forundring over, at de to gamle nisser havde kunnet lide smagen. Særligt min egen far har jeg bekostet mange dyre, lækre øl på. Mangen en ølentusiast har givetvis også smagt mange dyre, lækre øl, men er måske på samme måde intolerante overfor utilsigtede smagsnoter fra uønskede infektioner. Heldigvis stod Storm & Lundsbak klar som et tryllepar, og Magiske Jacob reddede festen, da han midt i eget grillarrangement smed grillhandsken og supplerede med mere Amager-øl (det var ikke øl fra Amager, der var inficeret, men vi havde allerede noget derfra). Hil Danmarks lambic-bryggerier!

Message Christian beers 17559 º places 278 º 11:15 Sun 2/26/2012 Originally posted by jepsen Jeg tror, at Christian kan bekræfte... Det er hermed bekræftet
Message Belgo beers 154 º places 11 º 01:15 Mon 2/27/2012 Originally posted by jepsen Hej Thomas Tak for dit gode svar. Det fortjener en reaktion. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der er sket i forbrugernes hoveder undervejs. Det skriver jeg, fordi jeg mener, at en afgørende ting for at komme videre i øllets verden, bl.a. mht kvalitet og mht konkurrencen med vinen, er at vi får udbredt et sprog om øl. .. "Helt afgørende for at det kan ske er, at en betydelig del af forbrugerne har kendskab til øl, øltyper, råvarer og til at vurdere en øls kvalitet. ”Øllets sprog” skal være almen kendt. Som eksempel skal kendskabet til de vigtigste øltyper f.eks. pilsner, pale ale, brown ale, bock, porter, stout og barley wine, være mindst lige så velkendte, som begreber som hvidvin, rødvin, rosevin, portvin, sherry og champagne er det i dag." Det gode spørgsmål er så, hvordan kommer vi videre her. Ølanmeldelser, både positive og negative, bidrager selvfølgelig. Men tvivler på, at man i særlig stor udstrækning kan læse sig til at sætte ord på aroma- og smagskomponenter. Det kræver nok først og fremmest "praktisk smagning" kombineret med kyndig instruktion. Og tid, tid, tid. Kan du her bidrage med noget læring fra vinens verden? /Hans Peter Jo da. Der er da sket noget over 30 - 35 år, primært fordi vin i dag er den brede danske befolknings foretrukne valg, når de konsumerer alkohol (det var vist sidste år, at balancen tippede ift. øl). Og vinanmeldelser med hele det sprudlende ordforråd ("The fruit salad descriptions" som en tør engelsk vinkritiker for nogle år siden kommenterede det... ) er nu almindelig forekommende i samtlige aviser, tidsskrifter og magasiner osv. Man kan derimod godt spørge, om der er sket så meget for den gennemsnitlige forbruger. For 20 år siden, da jeg arbejdede i vinbranchen, gik stort set alle efter røde Bordeaux vine og i Danmark i serdeleshed dem fra Saint Emillion. Men det var helt ukritisk. For den gennemsnitlige forbruger var det bare vigtigt, at der stor Saint Emillion på etiketten og gerne også Grand Cru. Og så måtte den ikke koste en skid, og det var egentlig det vigtigste.... I dag laber de fleste danskere, som ellers har adgang til et af det mest velassorterede vinmarkeder i verden, primært Amarone og Ripasso i sig, når de skal slå ud med armene og spendere mere end 50 kr. på en flaske. Hvorfor? Jo, fordi disse er pakket med alkohol og sødme og det kan danskerne godt lide at sætte sammen med hvad som helst, der er på tallerkenen. 30 års transformation af danskerne fra et øldrikkende til vindrikkende folkefærd har hverken fået dem til at forstå, at der er mange forskellige vine at vælge, og at det, der er godt til én lejlighed ikke nødvendigvis passer særligt godt til noget andet. Ligesom det heller ikke er gået op for hr. og fru DK, at hvidvin er noget, der bør tages seriøst. For få år siden, da det tekniske niveau i vinverdenen stadig var ret ringe, accepterede folk også flasker med alarmerende fejl (hidsig propsmag, oksidering, varmeskader, mv.) uden problemer, og konstaterede blot, at "den er da dejligt krydret, den her....." Grundlæggende tror jeg, at det samme gælder i ølverdenen. Vi kan prædike kvalitet og forsøge at vise folk, hvad der er godt og hvad der er skidt. Men for 90 % af forbrugerne preller det af som vand på en gås. For de er basalt set ikke interesserede. Og i bund og grund foretrækker de noget, der smager simpelt og således ikke forstyrrer noget. Det samme gælder jo madvarer. Man kan fra tid til anden se tests, hvor et panel af "almindelige forbrugere" bliver sat til at smage på fx. en papkylling af "5 for 100" typen vs. en kylling fra Bresse (nærmere 1 for 500...). De foretrækker ofte papversionen, for den smager, som de er vant til, og den anden har jo en underlig bismag.... den har netop smag. /Thomas
Message Belgo beers 154 º places 11 º 01:30 Mon 2/27/2012 Originally posted by MPA Originally posted by Christian Originally posted by Forsberg_dk Heh men jeg er nu ligeså bange for, at de slet ikke kan smage diacytyl selv i store mængder og derfor slipper bryggerier af sted med ellers utilgivelige fejl . De kender ikke ordet diacetyl, men de må jo kunne smage det der nu engang er i glasset, og synes om det. Diacetyl er sødt og karamelagtigt og dækker over den grimme bitre smag af humle. Dagen før mit bryllup for en slat år siden, bad jeg min far og min svigerfar, der lige havde mødt hinanden en halv time forinden, om at køre fadøl gennem hanen på anlægget, til der ikke var mere skum, mens jeg selv tog ud og skaffede nogle remedier. Da jeg kom tilbage, skummede øllet fortsat, men de havde tappet en kande, som de sad og delte. Den kommenterede de med roser, men jeg undrede mig over den manglende løsning med skummet, og en næse ned i kanden afslørede den tydelige infektion. Jeg smagte sågar på det og var fuld af forundring over, at de to gamle nisser havde kunnet lide smagen. Særligt min egen far har jeg bekostet mange dyre, lækre øl på. Mangen en ølentusiast har givetvis også smagt mange dyre, lækre øl, men er måske på samme måde intolerante overfor utilsigtede smagsnoter fra uønskede infektioner. Heldigvis stod Storm & Lundsbak klar som et tryllepar, og Magiske Jacob reddede festen, da han midt i eget grillarrangement smed grillhandsken og supplerede med mere Amager-øl (det var ikke øl fra Amager, der var inficeret, men vi havde allerede noget derfra). Hil Danmarks lambic-bryggerier! Lignende oplevelser har vi nok alle haft temmeligt ofte. På den positive side må man jo konstatere, at mange af de øltyper, som indtil for 10 år siden var totalt ukendte på det danske marked, ikke får folk til at løbe væk, hvis man serverer det for dem. Men samtidigt synes jeg også at kunne konstatere, at for 99 % af befolkningen, så er det egentlig mere alt det udenom at drikke øl, der er vigtigt, snarere end det, der er i flasken/fustagen. Øl er noget, de fleste forbinder med lejligheder (når de har slået græs, taler med naboen over hækken, er til fodbold, osv.), og det er det, de fokuserer på. De kan godt lide idéen om at drikke en øl ude på terrassen sammen med naboen, men reelt smager de ikke på den. Det er den sociale begivenhed, der er det vigtige, og øllet er blot en kulisse. Det er jo i øvrigt også det, der gør, at mange uden problemer holder fast i at købe masseproduceret industriøl som Tuborg, Carlsberg mv. som det, de drikker oftest, og så en gang i mellem køber lidt craft beer. Hvis de virkeligt fik flyttet deres præferencer, så ville de jo ophøre med at købe førstnævnte.