ratebeer

Nørrebro Stuykman Wit (Økologisk)

Nørrebro Bryghus (Royal Unibrew)
København, Denmark
Beer style: Witbier / Belgian White Ale
Ref: ratebeer.com Apr2024

Common descriptors are
Editor’s note: Stuykman Wit has been made from all organic ingredients since June 2008. All ratings of the beer after that date should be entered here.

Danish: Langt om længe lancerer Nørrebro Bryghus vores uimodståelige tørstslukker Stuykman Wit på flaske og det endda i en økologisk version. Stuykman Wit er en øl på 5,0 % alkohol, og som de fleste af sine witbier-brødre er det en meget let og frisk øl at drikke. Duften er krydret, både på grund af den traditionelle tilsætning af korianderfrø og pomerans, men også de nelliketoner, den belgiske hvedeølsgær giver. Den lette syrlighed i smagen suppleres af en smule behagelig sødme, og den meget lave bitterhed, som er klassisk for typen, gør denne ufiltrerede øl meget forfriskende og perfekt for dem, der ikke er til de kraftige og bitre øltyper. Stuykman Wit er en økologisk version af klassisk belgisk witbier på 5,0 % alkohol. Råmaterialerne er 50 % umaltet biodynamisk Ølandshvede og 50 % økologisk pilsnermalt. Mæskningen er gennemført intensivt for at give et øl med en så let krop som muligt. Bitterhumlen er økologisk, tysk Perle, og der er ikke anvendt aromahumle til denne øl, men til gengæld sættes der knuste korianderfrø og pomerans til under den allersidste del af kogetiden. Øllet er gæret ved 20 °C med en belgisk witbiergær, varmlagret ganske kort tid, kølet og let pladepasteuriseret inden tapning. Ved henstand vil øllets indhold af gær og proteiner sætte sig på bunden, hvorfor flasken bør vendes forsigtigt et par gange inden øllet hældes op gerne i høje, slanke glas på stilk.