Øl på vej

Reads 3212 • Replies 6 • Started Wednesday, September 1, 2010 2:39:34 AM CT

The forums you're viewing are the static, archived version. You won't be able to post or reply here.
Our new, modern forums are here:
RateBeer Forums

Thread Frozen

 
Thelonious
02:39 Wed 9/1/2010

Svaneke Bryghus

Christiania´s fødselsdags øl kommer på hanerne på Staden og på Torvet den 26. september. Amarillo og Tettnanger får lov til at blive intime i en lækker pilsner. Foreløbigt navn: Supernova. Ølklubben Sirius fra Staden med bl.a. Ballet Ken og Lange Finn har været involveret.

 
rolickstamp293
beers 14099 º places 198 º 07:34 Mon 10/11/2010

Blues ‘N’ Booze serien bliver udvidet med en pilsner og en julebryg. Begge brygget på Det Lille Bryggeri. De tre første bryg i serien bliver forresten også brygget igen.

 
Jeppe
beers 2634 º places 84 º 07:02 Thu 10/14/2010

Lørdag d 6/11 er der stærkølsmagning på Ørsted arrangeret af os. Efter smagningen åbner Ørsted normalt kl 13.30 og her vil komme øl på som ikke har været i Danmark før.

Mest bemærkelsesværdig, uden at sige for meget, er en Danmarkspremiere på en meget stærk øl brygget af nogle skøre kugler ved den belgiske vestkyst. Stout. Top 50. Og så siger vi ikke mere....

Jeppe

 
Thelonious
12:15 Thu 10/21/2010

Svaneke Bryghus

Snart på hanen på Torvet og på Lorden:

- Karelian Wood Juice

I de enorme karelske skove har der længe været tradition for fremstilling af tjære af fyrretræerne. Som overfladebehandlingsmiddel til de træbyggede huse og både har den spredt sin karakteristiske og intense duft hvor mennesker holdt til. Det sætter sit præg på folkesjælen - og derfor kan man i vore dages Finland sagtens få en ”tervasnapsi” (tjæresnaps) til sin øl på den lokale.
Ambitionen med denne sorte og tyktflydende øl er at fange atmosfæren fra en rygende mil midt inde i skoven, hvor røg, harpiks, skovbund og frisk trætjære danner duftkulissen. Ved brug af en pæn portion røgmalt, Saaz humle, enebær og en speciel finsk tjære ekstrakt har øllet udviklet en distinkt duft af røg samt en undertone af sødlig tjære. Den første mundfornemmelse er ret abrupt og tør, og præget af røg og røget skinke, men den efterfølges hurtigt af blid tjære, sødme og behagelige nuancer af skovbund og enebær. Eftersmagen er lang og præget af fyrrenåle, tjære og den sære bitterhed fra enebærrene. Overgæret. 5,1 % vol.

- Jule Spektakel:

Vi har helliget denne øl til de årligt tilbagevendende husspektakler og familieskænderier, som hører lige så meget til juletiden som dansen om det brændende træ.
Denne Tripel har en brunlig farve med rødligt skær og en lille, men cremet skumhat. Kroppen er fyldig og sødmefuld. Duft og smag præges af tørrede blommer og æbler, krydderurter, bergamotte, kirsebær, honningkage, chokolade, toffee og karamel, medens eftersmagen udgøres af diskrete riste nuancer samt en blid og balancerende humlebitterhed.
Tanklagringen er foregået fra april til oktober og øllet kan betegnes som særdeles velmodnet. Overgæret med trapistgær. 8,0 % vol.

 
Jeppe
beers 2634 º places 84 º 00:37 Sat 10/30/2010

Bog på vej

LambicLand 2nd Edition

 
Jeppe
beers 2634 º places 84 º 08:49 Tue 11/2/2010

Originally posted by Jeppe
Bog på vej

LambicLand 2nd Edition


Sælges fra på onsdag, pris kr 139,-

 
Anker
beers 723 º places 44 º 11:02 Tue 11/2/2010

Originally posted by Jeppe
Originally posted by Jeppe
Bog på vej

LambicLand 2nd Edition


Sælges fra på onsdag, pris kr 139,-


Den ska jeg da HA’!