Esrum Ølfestival

Details

Esrum Kloster holder for anden gang Ølfestival , i år fredag 10. – lørdag 11. marts. Dørene slås op til en verden af klosterøl, dansk mikrobryg og lokalt håndbryg! En weekend for alle ølnørder og godtfolk med hang til hanen og humlens glæder.

ÅBNINGSTIDER:
Fredag den 10. marts: kl. 12 - 20
Lørdag den 11. marts: kl. 10 - 17

SMAG, SNAK OG LÆR
De stemningsfulde historiske rammer fyldes med øl fra kvist til kælder. Her kan man møde nogle af Danmarks bedste brygmestre og engagerede lokale håndbryggere – og selvfølgelig smage deres øl og få en snak om malt, humle og gær. Derudover får klosteret besøg af brygmestre fra europæiske klostre, så man kan nørde igennem med gamle brygningsmetoder og smage fantastisk klosterøl!

ØLBUTIK OG ØLWORKSHOPS
Når øllet er smagt og snakken er taget, findes bryggernes øl to-go i ølbutikken, sammen med udstyr til hjemmebryg, malt, humle og masser af klosterøl. Og har man lyst til at nørde endnu mere, kan man besøge ølworkshoppen, hvor man smager ogdufter sig til viden om øl. Her bliver man klogere på typer af øl, smagstilsætninger og selve ølbrygningen – som både er for den garvede brygger og den nysgerrige ølaspirant.

KÅRING AF ÅRETS KLOSTERØL
Verdens bedste øl kommer utvivlsomt fra munkene på trappistklostrene i Belgien. Men vi kan også være med herhjemme! For andet år i træk kåres Den Bedste Danske Klosterøl. I selskab med publikum smager og dufter en professionel dommerkomite sig frem til årets vinder, der får den store ære at kunne kalde sit bryg for ”Årets Klosterøl 2017”. Publikum kan selvfølgelig også kåre deres eget favoritbryggeri!

ØKO-GRIS PÅ GAFLEN OG KLOSTERØL PÅ FAD
Har man brug for en pause, kan man slå sig ned i Møllecaféen, der som noget særligt i år, drives af Rabarbergården – et bæredygtigt lokalt landsted med egen gårdrestaurant. Her serveres der gris i lange baner, der naturligvis skylles ned med øl fra hanen. I Ølkælderen finder man et bredt udvalg af trappistøl på fad, der kan nydes under hvælvingerne, imens der dystes i øl-bezzerwizzer. Også her serverer Rabarbergården dejlig mad

PRIS:
Entré: 75,-
10 smagepoletter: 100,-



Cost: 75 kr.
https://www.facebook.com/events/248459895572709/

No contact information provided



Discussion

No comments added yet

299 characters max

Are you attending?

Going

Attendees